OVERSIGT OVER
STAVBLENDERSÆTTETS DELE
1. Ophængskrog
2. Hastighedsknapper
3. Motorenhed
4. Låsemærker
5. Aftagelig blenderstav
6. Knivblad
7. Låg til minihakker
8. Kniv
9. Minihakker
10. Blenderbæger
FØR FØRSTE ANVENDELSE
Hver enkelt stavblendersæt er kontrolleret på
fabrikken, men for en sikkerheds skyld bør du
efter udpakning sikre dig, at stavblendersættet
ikke er blevet beskadiget under transporten.
Kontrollér, om det har fået synlige skader (f.eks. i
form af revner eller lign.). Hvis det ser ud til, at
stavblendersættet er blevet beskadiget, skal du
kontakte den butik, hvor du har købt
stavblendersættet, og vente med at tage det i
brug, til det er blevet efterset af autoriserede
fagfolk.
Rengør alle dele, som kommer i direkte kontakt
med fødevarer, før du tager stavblendersættet i
brug første gang.
BRUG AF STAVBLENDERSÆTTET
Du kan montere enten den aftagelige blenderstav
(5) eller minihakkeren (9) på motorenheden (3).
Montering af blenderstav
Montér den aftagelige blenderstav på
motorenheden ved først at stikke akslen i midten
af blenderstaven ind i hullet på motorenheden.
Drej derefter blenderstaven forsigtigt mod uret, så
pilen på blenderstaven står ud for mærket med
den låste hængelås (4) på motorenheden, og der
høres et svagt klik. Blenderstaven demonteres
ved at dreje den forsigtigt med uret, så pilen på
blenderstaven står ud for mærket med den åbne
hængelås (4) på motorenheden.
Montering af minihakker
Montér kniven (8) i bunden af minihakkeren.
Montér låget (7) på minihakkeren, og kontrollér, at
tappene på låget går i hak i fordybningerne på
indersiden af minihakkeren. Montér
motorenheden på låget ved først at stikke akslen i
midten af låget ind i hullet på motorenheden. Drej
derefter låget forsigtigt mod uret, indtil den låses
på plads med et svagt klik. Låget demonteres ved
at dreje den forsigtigt med uret, indtil den løsnes.
Blendning i blenderbæger
Montér blenderstaven på motorenheden som
beskrevet under Montering af blenderstav. Kom
de fødevarer, du vil blende, i blenderbægeret (10).
Hold fast om blenderbægeret med den ene hånd.
Stik stavblenderen ned i bægeret, indtil den er i
kontakt med fødevarerne, og tænd for
stavblenderen ved at trykke på en af
hastighedsknapperne (2) og holde den inde.
Stavblenderen kører, så længe du holder knappen
inde.
Hakning og blendning i minihakker
Montér minihakkeren på motorenheden som
beskrevet under Montering af minihakker. Kom de
fødevarer, du vil hakke eller blende, i
minihakkeren. Hold fast om minihakkeren med
den ene hånd, og tænd for stavblenderen ved at
trykke på en af hastighedsknapperne (2) og holde
den inde. Stavblenderen kører, så længe du
holder knappen inde.
NB: Det anbefales at lade stavblenderen køre i
højst 1 minut ad gangen, når du blender eller
hakker. Hold derefter en kort pause for at lade
stavblenderen køle af, før du fortsætter med at
blende eller hakke.
6
10.1.
7.
3.2.
8.4.
9.
6.
5.
IM 12/04/05 14:30 Side 6