Melissa 253-006 Microwave Oven User Manual


 
Du kan godt bage i mikrobølgeovnen, blot ikke efter opskrifter, hvori
der indgår gær.
•Ved tilberedning af fødevarer med tyk skal, f.eks. kartofler, æbler, hele
squash eller kastanjer, bør du prikke huller i skallen for at forhindre, at
fødevarerne sprækker under tilberedningen.
Når man laver mad i en "traditionel" ovn, er man vant til så vidt muligt
at undgå at åbne ovnlågen. Med mikrobølgeovnen er det anderledes:
Her går ingen energi eller væsentlig varme til spilde. Det vil sige, at
du kan åbne lågen til mikrobølgeovnen og se til fødevarerne, så tit du
vil.
Vigtige sikkerhedsforanstaltninger ved tilberedning af mad!
•Hvis du bruger mikrobølgeovnen til opvarmning af babymad eller
væsker i en sutteflaske, skal du altid røre rundt i maden/væsken og
kontrollere temperaturen grundigt før servering. Hermed sikrer du, at
varmen er jævnt fordelt, og undgår skoldningsskader. Låget og/eller
sutten må ikke være sat på sutteflasken, når denne sættes ind i
mikrobølgeovnen.
•Ved for lang opvarmningstid kan nogle fødevarer forkulle og udvikle
røg. Hvis det sker, skal du lade lågen være lukket og slukke helt for
mikrobølgeovnen.
Nogle fødevarer med lavt vandindhold, f.eks. chokolade i blokke og
bagværk med sødt fyld, skal varmes forsigtigt. Ellers kan de blive
ødelagt eller ødelægge beholderen.
BRUG AF TILBEHØR VED TILBEREDNING AF MAD
Inden du går i gang med at tilberede fødevarer i beholdere, bør du
kontrollere, at de beholdere, du ønsker at anvende, er lavet af et egnet
materiale, da nogle plastarter kan blive "slatne" og deforme, og da nogle
keramiktyper kan sprække (især ved opvarmning af små mængder
fødevarer).
For at teste om en beholder er egnet til brug i en mikrobølgeovn, skal du
gøre følgende:
Stil beholderen ind i mikrobølgeovnen.
Stil samtidig et glas, der er fyldt halvt op med vand, i beholderen.
Start mikrobølgeovnen, og lad den køre i 15-30 sek. på højeste
effekt.
Hvis beholderen bliver meget varm at røre ved, bør du undlade at
benytte den i mikrobølgeovnen.
Når du tilbereder mad i mikrobølgeovnen, må du gerne bruge følgende
redskaber og materialer:
Glas og glasskåle
Stentøj (uglaseret og glaseret). Fødevarerne holder sig længere
varme i glaseret stentøj end i andre fade.
Plastbeholdere. Kan anvendes til mange opvarmningsformål.
Bemærk! Plastbeholdere af melamin, polyethylen og phenol kan ikke
anvendes.
Porcelæn. Alt porcelæn kan anvendes i mikrobølgeovne, dog er
ildfast porcelæn at foretrække.
Ildfaste lågfade. Glasfade, hvis låg lukker så tæt, at der ikke kan
slippe damp ud, er ideelle til grøntsager og frugt, der ikke tilsættes
væske (tilberedningstiden må dog ikke overstige 5 min.).
Bruningsfade. Man skal være meget varsom med netop denne slags
fade. Opvarm aldrig et bruningsfad i mere end 5 minutter på
drejetallerkenen. En passende isolator som f.eks. en varmeprøvet
tallerken skal placeres mellem bruningsfadet og drejetallerkenen for
at undgå, at drejetallerkenen overophedes.
Mikroovnsstegefilm. Anvendes specielt i forbindelse med supper,
saucer, sammenkogte retter eller ved optøning. Kan også anvendes
som løs overdækning for at forhindre fedt m.v. i at sprøjte ud i
ovnrummet.
Køkkenrulle. Er ideelt, da køkkenrulle opsuger fugt og fedt. F.eks. kan
bacon lægges lagvist med køkkenrulle mellem hvert lag. Det bliver så
helt sprødt, da det ikke ligger i "sit eget fedt". Hjemmebagt brød kan
tages direkte fra fryseren, pakkes ind i køkkenrulle og opvarmes i
mikrobølgeovnen.
Våd køkkenrulle. Kan anvendes i forbindelse med fisk eller
grøntsager. Tildækning af fødevarerne forhindrer udtørring.
Pergamentpapir. Fisk, store grøntsager som blomkål, majskolber og
lign. kan indpakkes i vådt pergamentpapir.
Stegeposer. Er ideelle til kød, fisk og grøntsager. De må imidlertid
aldrig lukkes med metalclips, men skal lukkes til med bomuldstråd.
Prik små huller i posen, og læg den i mikrobølgeovnen på en
tallerken eller et glasfad.
Vigtigt!
Når du tilbereder mad i mikrobølgeovnen, må du ikke bruge
følgende redskaber og materialer:
Forseglet glas/flasker med små åbninger, da de kan sprænge.
Almindelige termometre
Sølvpapir/foliebakker, da mikrobølgestrålerne ikke kan trænge
igennem materialet og dermed ikke kan koge fødevarerne.
Genbrugspapir, da det kan indeholde små metalsplinter, der kan
forårsage gnister og/eller brand.
Lukkede dåser/beholdere med tætsluttende låg, da der kan opstå et
overtryk, som får dåsen/beholderen til at sprænge.
•Metalklemmer og andre låg/folier, der indeholder metaltråde. De kan
danne gnister i mikrobølgeovnen og skal derfor fjernes.
Skåle/beholdere og indpakninger af metal, medmindre de er
udformet specielt til brug i mikrobølgeovne. Mikrobølgerne reflekteres
og kan ikke nå ind til fødevarerne gennem metallet.
•Tallerkener, fade og skåle/beholdere med dekorationer af metal, guld
og sølv. De kan gå i stykker og/eller medføre, at der dannes gnister i
ovnrummet.
RENGØRING
Ved rengøring af mikrobølgeovnen bør du være opmærksom på
følgende punkter:
•Sluk for mikrobølgeovnen, og tag stikket ud af stikkontakten inden
rengøring.
Du må ikke bruge skurepulver, stålsvampe eller andre stærke
rengøringsmidler til rengøring af mikrobølgeovnens indvendige og
udvendige overflader, da disse rengøringsmidler kan ridse fladerne.
Brug i stedet en klud fugtet med varmt vand, og tilsæt eventuelt lidt
opvaskemiddel, hvis mikrobølgeovnen er meget beskidt.
Der må ikke trænge vand ind i ventilationsåbningerne.
•Drejeringen og mikrobølgeovnens indvendige bund skal rengøres
jævnligt, så glasdrejetallerkenen kan dreje uhindret rundt.
Glasdrejetallerkenen og drejeringen kan eventuelt rengøres i en
opvaskemaskine.
Afmonter ikke magnetrondækslet på indersiden af ovnrummet!
Tip: Når ovnen har været i brug et stykke tid, kan ovnrummet
begynde at lugte. Hvis lugten ikke forsvinder efter almindelig
rengøring, kan du anbringe nogle citronskiver i en kop og sætte dem i
ovnen ved fuld mikrobølgeeffekt i 2-3 minutter. Dette vil få lugten til at
forsvinde.
FØR DU HENVENDER DIG TIL EN REPARATØR
Hvis mikrobølgeovnen ikke vil starte:
Undersøg, om stikket er sat korrekt i stikkontakten. Hvis det ikke er
tilfældet, skal du tage stikket ud, vente 10 sekunder og derefter sætte
stikket i igen.
Undersøg, om der er sprunget en sikring/om sikringsrelæet er slået
fra. Hvis det ikke er tilfældet, kan du kontrollere, om stikkontakten
fungerer, ved at slutte et andet apparat til den.
Kontrollér, om lågen er lukket helt. Hvis den ikke er det, sørger det
automatiske sikkerhedssystem via låsetapperne (e) for, at
mikrobølgeovnen ikke kan startes.
Kontrollér, om timeren er aktiveret.
Hvis mikrobølgeovnen stadig ikke fungerer, skal du henvende dig til en
reparatør.
5
253006_IM6 19/05/05 12:10 Side 5