9
9
BRUG AF TILBEHØR VED TILBEREDNING AF MAD
Inden du går i gang med at tilberede fødevarer i beholdere, bør
du kontrollere, at de beholdere, du ønsker at anvende, er lavet
af et egnet materiale, da nogle plastarter kan blive ”slatne”
og deforme, og da nogle keramiktyper kan sprække (især ved
opvarmning af små mængder fødevarer).
For at teste om en beholder er egnet til brug i en mikrobølgeovn,
skal du gøre følgende:
• Stil beholderen ind i mikrobølgeovnen.
• Stil samtidig et glas, der er fyldt halvt op med vand, i
beholderen.
• Start mikrobølgeovnen, og lad den køre i 15-30 sek. på
højeste effekt.
• Hvis beholderen bliver meget varm at røre ved, bør du
undlade at benytte den i mikrobølgeovnen.
Egnede redskaber og materialer
Når du tilbereder mad i mikrobølgeovnen, må du gerne bruge
følgende redskaber og materialer:
Glas og glasskåle
Stentøj (uglaseret og glaseret). Fødevarerne holder sig længere
varme i glaseret stentøj end i andre fade.
Plastbeholdere. Kan anvendes til mange opvarmningsformål.
Bemærk! Plastbeholdere af melamin, polyethylen og phenol kan
ikke anvendes.
Porcelæn. Alt porcelæn kan anvendes i mikrobølgeovne, dog er
ildfast porcelæn at foretrække.
Ildfaste lågfade. Glasfade, hvis låg lukker så tæt, at der ikke
kan slippe damp ud, er ideelle til grøntsager og frugt, der ikke
tilsættes væske (tilberedningstiden må dog ikke overstige 5 min.).
Bruningsfade. Man skal være meget varsom med netop
denne slags fade. Opvarm aldrig et bruningsfad i mere end 5
minutter på drejetallerkenen. En passende isolator som f.eks.
en varmeprøvet tallerken skal placeres mellem bruningsfadet og
drejetallerkenen for at undgå, at drejetallerkenen overophedes.
Mikroovnsstegefi lm. Anvendes specielt i forbindelse med supper,
saucer, sammenkogte retter eller ved optøning. Kan også
anvendes som løs overdækning for at forhindre fedt m.v. i at
sprøjte ud i ovnrummet.
Køkkenrulle. Er ideelt, da køkkenrulle opsuger fugt og fedt.
F.eks. kan bacon lægges lagvist med køkkenrulle mellem hvert
lag. Det bliver så helt sprødt, da det ikke ligger i ”sit eget fedt”.
Hjemmebagt brød kan tages direkte fra fryseren, pakkes ind i
køkkenrulle og opvarmes i mikrobølgeovnen.
Våd køkkenrulle. Kan anvendes i forbindelse med fi sk eller
grøntsager. Tildækning af fødevarerne forhindrer udtørring.
Pergamentpapir. Fisk, store grøntsager som blomkål, majskolber
og lign. kan indpakkes i vådt pergamentpapir.
Stegeposer. Er ideelle til kød, fi sk og grøntsager. De må
imidlertid aldrig lukkes med metalclips, men skal lukkes
til med bomuldstråd. Prik små huller i posen, og læg den i
mikrobølgeovnen på en tallerken eller et glasfad.
Uegnede redskaber og materialer
Når du tilbereder mad i mikrobølgeovnen, må du ikke bruge
følgende redskaber og materialer:
Forseglet glas/fl asker med små åbninger, da de kan sprænge.
Almindelige termometre
Sølvpapir/foliebakker, da mikrobølgestrålerne ikke kan trænge
igennem materialet og dermed ikke kan koge fødevarerne.
Genbrugspapir, da det kan indeholde små metalsplinter, der kan
forårsage gnister og/eller brand.
Lukkede dåser/beholdere med tætsluttende låg, da der kan
opstå et overtryk, som får dåsen/beholderen til at sprænge.
Metalklemmer og andre låg/folier, der indeholder metaltråde. De
kan danne gnister i mikrobølgeovnen og skal derfor fjernes.
Skåle/beholdere og indpakninger af metal, medmindre de er
udformet specielt til brug i mikrobølgeovne. Mikrobølgerne
refl ekteres og kan ikke nå ind til fødevarerne gennem metallet.
Tallerkener, fade og skåle/beholdere med dekorationer af metal,
guld og sølv. De kan gå i stykker og/eller medføre, at der dannes
gnister i ovnrummet.
RENGØRING
Ved rengøring af mikrobølgeovnen bør du være opmærksom på
følgende punkter:
• Sluk for mikrobølgeovnen, og tag stikket ud af stikkontakten
inden rengøring.
• Du må ikke bruge skurepulver, stålsvampe eller andre
stærke rengøringsmidler til rengøring af mikrobølgeovnens
indvendige og udvendige overfl ader, da disse
rengøringsmidler kan ridse fl aderne.
• Brug i stedet en klud fugtet med varmt vand, og tilsæt
eventuelt lidt opvaskemiddel, hvis mikrobølgeovnen er
meget beskidt.
• Der må ikke trænge vand ind i ventilationsåbningerne.
• Drejeringen og mikrobølgeovnens indvendige bund skal
rengøres jævnligt, så glasdrejetallerkenen kan dreje uhindret
rundt.
• Glasdrejetallerkenen og drejeringen kan eventuelt rengøres i
en opvaskemaskine.
• Afmonter ikke magnetrondækslet (6) på indersiden af
ovnrummet!
• Tip: Når ovnen har været i brug et stykke tid, kan ovnrummet
begynde at lugte. Hvis lugten ikke forsvinder efter almindelig
rengøring, kan du anbringe nogle citronskiver i en kop og
sætte dem i ovnen ved fuld mikrobølgeeffekt i 2-3 minutter.
Dette vil få lugten til at forsvinde.
FØR DU HENVENDER DIG TIL EN REPARATØR
Hvis mikrobølgeovnen ikke vil starte:
• Undersøg, om stikket er sat korrekt i stikkontakten. Hvis det
ikke er tilfældet, skal du tage stikket ud, vente 10 sekunder
og derefter sætte stikket i igen.
• Undersøg, om der er sprunget en sikring/om sikringsrelæet
er slået fra. Hvis det ikke er tilfældet, kan du kontrollere, om
stikkontakten fungerer, ved at slutte et andet apparat til den.
• Kontrollér, om ovndøren er lukket helt. Hvis den ikke er det,
sørger det automatiske sikkerhedssystem via låsetapperne
(1) for, at mikrobølgeovnen ikke kan startes.
• Kontrollér, om timeren er aktiveret.
Hvis mikrobølgeovnen stadig ikke fungerer, skal du henvende dig
til en reparatør.
OPLYSNINGER OM BORTSKAFFELSE OG GENBRUG AF
DETTE PRODUKT
Bemærk, at dette Adexi-produkt er forsynet med dette symbol:
Det betyder, at produktet ikke må kasseres sammen med
almindeligt husholdningsaffald, da elektrisk og elektronisk affald
skal bortskaffes særskilt.
I henhold til WEEE-direktivet skal hver medlemsstat sikre korrekt
indsamling, genvinding, håndtering og genbrug af elektrisk og
elektronisk affald. Private husholdninger i EU kan gratis afl evere
brugt udstyr på særlige genbrugsstationer. I visse medlemsstater
kan du i visse tilfælde returnere det brugte udstyr til den
forhandler, du købte det af på betingelse af, at du køber nyt
udstyr. Kontakt forhandleren, distributøren eller de kommunale
myndigheder for at få yderligere oplysninger om, hvordan du skal
håndtere elektrisk og elektronisk affald.